Jeg hedder Chiel Robben, jeg er 23 år, bosat i det dejlige sønderjyske landskab de sidste 17 år, men født i Holland. Jeg er fascineret af internettet og elsker mit arbejde som webdesigner og webudvikler!
Hvad mere? Jeg elsker elektronisk musik, jeg er inkarneret lystfisker og skriver for Danmarks mest læste fiskemagasin, Fisk & Fri, og er en person som nyder livet!
Webdesign
Giv dine brugere en god oplevelse. Et webdesign er mere end bare et flot design – det er en interaktiv brugeroplevelse, og er denne oplevelse god, er der en god chance for at den besøgende bliver til din næste kunde. For en hjemmeside er det derfor vigtigt at den fanger den besøgenes interesse med det samme.
Rent teknisk opbygges mine hjemmesider altid i tableless XHTML og CSS, og jeg følger meget med i de nye webteknologier så som HTML5 og CSS3. Har du f.eks. set skyggerne omkring billederne på min hjemmeside? Det er den nye CSS3 box-shadow effekt der bruges.
Hos mig er det altid kunden der har den højeste prioritet. Min største ambition er at kunden får et resultat der er fuldstændigt tilfredsstillende. Dette opnås gennem tæt dialog hvor idéer udveksles og hvor vi sammen finder frem til det bedste resultat.
Jeg har stor erfaring med design af webdesigns til både private og virksomheder. Jeg arbejder lige så gerne som underleverandør for dit webbureau eller som din virksomheds direkte totalleverandør af webløsninger.
Se eksempler på hvad jeg har arbejdet med under work.
Webudvikling
Har du et allerede færdigt design, der skal slices og kodes til HTML5 eller XHTML og CSS, eller en god idé til et webprojekt er jeg muligvis din rette programmør.
Jeg udfører både front-end og back-end udvikling og har kompetencer indenfor blandt andet HTML5, XHTML, CSS, PHP, MySQL, WordPress, JavaScript og jQuery. Al min programmering foregår efter best practices – enhver erfaren programmør kender følelsen af at skulle arbejde videre med en forfærdelig rodet kode – så det undgår du hos mig!
Jeg tager gerne imod interessante programmeringsopgaver og er ikke bange for en udfordring. Dog siger jeg også fra hvis opgaven er for stor til at kunne imødekomme dine krav om deadline eller specifikationer.